EURAMET er den regionale metrologi organisation (RMO) for Europa. EURAMET har i 2009 33 medlemmer. Derudover er der fire lande, der ansøger om medlemskab i EURAMET, og et af Europakommissionens fælles forskningscentre, der er associerede til EURAMET.

EURAMET’s formål er at fremme videnskab, forskning og europæisk samarbejde i metrologi. EURAMET har som RMO også forpligtelser i forhold til samarbejdet i Meterkonventionen.

EURAMET har en teknisk komité for hvert af de tolv områder EURAMET definerer som hovedområder. Medlemmerne af de tekniske komitéer er repræsentanter for metrologiinstitutterne (NMI’er eller DI’er) i EURAMET’s medlemslande.

En del af EURAMET’s medlemslande deltager i European Metrology Research Programme, EMRP.

Yderligere oplysninger om EURAMET findes på EURAMET’s hjemmeside.